<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Lejre

Nytårsgåtur

Skrevet fredag d. 15. december 2017

Gå med hjertet ind i det nye år.

 Hjerteforeningen i Lejre inviterer til den traditionelle nytårsgåtur.

IMG_1280

Med rester af nytårsbobler i kroppen og ønsker om et sundere 2018, går tusindvis af danskere hvert år med på Hjerteforeningens gåture.

Hjerteforeningen i Lejre inviterer også til hyggelig og rask gåtur. Kom og vær med, lyder opfordringen fra Hjerteforeningen.

Et nyt år starter for mange med ønsker om en sundere livsstil, og det gavner hjertet. Gå-motion er god motion, og gang kan være med til at nedsætte både blodtryk og kolesterol. En anden fordel er, at det er dejligt at gå tur sammen, få frisk luft i lungerne og farve i kinderne siger Grethe Bruun-Møller formand for Hjerteforeningen i Lejre og fortsætter:

Du behøver kun et par gode sko – så er du i gang og har taget det første skridt, og det bliver nemmere at fortsætte den aktive gang resten af året.

Vi er rigtig glade for, at så mange vælger at gå med på turen år efter år. Turen følger Hjertestien i Storskoven og er på ca. 5 kilometer, har man lyst til at gøre turen kortere er der mulighed for det, så alle, også børn og hunde, kan være med.

Når vejret er godt har vi været oppe på over 100 personer.

Turen finder sted søndag den 7. januar kl.11.00

Mødestedet er ved P-pladsen i Storskoven, Skovvej 23, 4330 Hvalsø

Udsnit af Naturstyrelsens folder om Bistrupskovene. Klik på linket og udskriv din egen folder.

Efter gåturen serverer Hjerteforeningen et glas ”boblevand”, kransekage og sodavand til børnene.

IMG_1288

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Der er ingen tilmelding, man kan bare møde op.

Hør mere, kontakt Grethe Bruun-Møller fra Hjerteforeningen i Lejre tlf.: 60 60 57 46

mail: [email protected]